Min mission: at styrke livskvaliteten hos vores børn

Mine 23 år  som ergoterapeut har lært mig følgende:
at vi alle bærer et ansvar når det handler om at skabe et godt og sundt liv. For at opnå livskvalitetkræver det, at vi er skarpe på, hvad det gode og det sunde liv er for os individuelt og hvilke forudsætninger der skal skabes for at opnå et sådant liv .
pernille_jan_2018_0006
Vores børn er i min optik vores guld. De skal værnes om og passes på. De skal have et liv fyldt med livskvalitet. 
Jeg brænder for at styrke voksen-barn relationen – i alle livets mulige såvel som umulige hverdagsstunder. Min uddannelse i neurologi, herunder min viden om børns centralnervesystem og deres sansemotoriske udvikling, danner fundamentet for min arbejdstilgang med børn og deres nærmeste voksne.  Modning af barnets centralnervesystem i de tidlige år er et særligt fokus; for desto tidligere et barns mistrivsel bemærkes, desto hurtigere kan det hjælpes. 
De seneste 5 år har jeg også fordybet mig i hvordan man udeover at fremme barnets sansemotorik, også fremmer deres følelsesmæssige udvikling? Nøgleordet i dette svar er: krav. Ikke bare krav alment, men de rette krav- på den legende måde. Det gør sig ikke kun gældende i barnets tilfælde, men også hos os, den voksne.
 
Leg fremmer og styrker udviklingen 
 
I Vinteren 2017 fik jeg muligheden for undervisning af Chef Playmaker, Steven Gross i ”Joyfull Playing” som også  anvender leg til at fremme børns psykologiske udvikling.  Kursets arrangør, Red Barnet har selv et særligt fokus på lege i naturen. Deres  psykologer m.fl. benytter sig f.eks. af leg til at forstærke barnets viljestyret adfærd og deres evne til at regulere egen energi. Jeg blev herigennem bekræftet i, at leg og natur positiv kan hjælpe barnet som ikke føler sig set eller forstået gennem glædesfyldte øjeblikke. 
 
 
Uddannelsesbaggrund: 
●       Humanistisk-basisuddannelse, Roskilde Universitet   
●       Ergoterapeut, København.  
●       Master i Rehabilitering, Syddansk Universitet.  
●       Speciallærer, IBOS